lørdag den 7. januar 2012

Laks med ricottacreme og grillet squash

AF LOUISA LORANG, FOTO: ANDERS SCHØNNEMANN - FEMINA


350 g laks i filet uden skind og ben 
lidt olie

RICOTTACREME: 
2 fed hvidløg 
lidt olivenolie 
125 g ricotta 
¼ dl olivenolie 
25 g parmesan, fint revet 
salt 

2 små squasher 
lidt olivenolie 
salt og peber 
1 tsk. revet, økologisk 
citronskal 
2 spsk. plukket mynte 
2 spsk. olivenolie 
 
groft brød 

Skær hvidløgene i tynde skiver, og rist dem i lidt olie på en varm pande. 
De skal tage lidt farve og blive lysebrune. Kom dem i en si, og lad olien dryppe af. 
Lad dem køle lidt af. 
Pisk ricottaen med olivenolien, til den er glat. 
Kom parmesan og hvidløg i, og smag til med salt. 
Skær imens squasherne i aflange, ca. 1 cm tykke skiver. Pensl med lidt olivenolie,
 og gril dem på en varm grill eller grillpande. Krydr med salt og peber. 
Rør citronskal, mynte og olivenolie sammen, og kom de varme grillede squasher i olien. 
Rist laksen i lidt olie på en varm pande – lad den stege næsten færdig på den ene side.
Tag panden af varmen; vend laksen, og lad den stege færdig på eftervarmen. 
Krydr med salt. 
Servér laksen sammen med lune squasher, blød ricottacreme og groft brød
Opskriften er til 2 personer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar